| Tak til Jørgen for 30 år i DS |
Jørgen Ulm fra Sejlklubben Lynetten takkede på generalforsamlingen af efter 30 år som frivillig leder i Dansk Sejlunion.

Dansk Sejlunions formand, Hans Natorp udtrykte på Generalforsamlingen 2011 i Odense en særlig tak til Jørgen Ulm fra Sejlklubben Lynetten.
Jørgen modtog allerede i 2000 Dansk Sejlunions fornemmeste hæder, "DS Ærestegn". Jørgen havde på dette tidspunkt - allerede - ydet en helt ekstraordinær indsats i Dansk Sejlunion gennem 20 år. Men Jørgen fortsatte heldigvis i yderligere 10 år, hvilket DS også havde opfordret til.
Jørgens indsats for Dansk Sejlunion har været præget af en stor indsats med en høj kvalitet og seriøsitet i alt, hvad han har været involveret i. Jørgen har været kendt som en problemknuser, såvel i sit professionelle virke, som indenfor Dansk Sejlunion samt i hans virke i Sejlklubben Lynetten og Østersøkredsen.
Jørgens ”karriere” i Dansk Sejlunion har primært været på ledelsesniveauet samt indenfor stabsområdet:
- 1981 Formand for Østersøkredsen
- 1981-1987 DS hovedbestyrelse for Østersøkredsen
- 1981-1999 DS vedtægtsudvalg / lovudvalg - formand
- 1981 DS lederuddannelser – formand projektgruppen
- 1983-1999 DS Forsikringsudvalg – formand
- 1983-2000 DS repræsentant i Forsikringsankenævnet
- 1993-2011 DS Ordensudvalg
Mange personer takker af, når de har modtaget DS Ærestegn, men Jørgen fortsatte i yderligere 10 år i DS Ordensudvalg, hvor sad som ”lægmand” med sin meget store organisationserfaring fra DS, kreds og klubniveau. Det er utrolig vigtigt for Ordensudvalget, at der er erfarne sejlere med organisaitonserfaring, idet hovedparten af udvalget består af advokater og jurister, som godt nok alle er erfarne sejlere, men ikke altid har haft tid til at involvere sig dybt i organisationsarbejdet og det daglige liv i klubberne.
Som nævnt har Jørgens viden, kvalitetsbevidsthed og seriøsitet være hans stærke kendetegn i sit frivillige engagement i DS, hvilket har været uhyre værdifuldt for Dansk Sejlunion, klubberne og medlemmerne.
Hans Natorp udtrykte en dybfølt tak til Jørgen for hans kæmpestore indsats til gavn for Dansk Sejlsport. Da Jørgen allerede havde modtaget DS fornemmeste hædersbevisning i 2000, modtog Jørgen i dagens anledning en vingave til nogle hyggestunder, hvor han forhåbentlig også vil tænke tilbage på sejlunionen.
TAK FOR INDSATSEN & GOD VIND FREMOVER !
Denne side er skrevet d. 29-03-11 af

