| Dansk Sejlunion Generalforsamling 2011 |
Hermed indkaldes jævnfør DS vedtægter til Dansk Sejlunions Generalforsamling 2011.
Sæt kryds i kalenderen lørdag den 26. marts 2011 hvor Dansk Sejlunions Generalforsamling afholdes på:
- SCANDIC ODENSE - Hotel- & Konferencecenter
- Hvidkærvej 25 - 5250 Odense - www.scandichotels.dk/odense
Generalforsamlingen om lørdagen den 26. marts afvikles fra kl. 10.00 til cirka kl. 16.30
Indkaldelse udsendes med 8 ugers varsel med dagsorden iht. Dansk Sejlunions vedtægter
FORSLAG TIL GENERALFORSAMLINGEN - Forslag der ønskes forelagt Generalforsamlingen under pkt. 7, 8, 9, 10 og 11 kan fremsættes af medlemsklubber og bestyrelse.
Forslag fra klubberne til pkt. 7 Indkomne forslag skal være Dansk Sejlunions sekretariat i hænde senest den 17. januar 2011 kl. 12.00. Forslag til beslutning skal indeholde selve forslaget, nuværende status samt begrundelse for forslaget.
Forslag til pkt. 9, 10 og 11 (direkte valg) skal være Dansk Sejlunions sekretariat i hænde senest 5 uger inden Generalforsamlingen, dvs. senest 17. februar 2011 kl. 12.00. Indstillinger af personer til bestyrelsesmedlem/suppleant skal være skriftligt motiverede og indeholde person- og kompetenceprofil - Find information her.
Forslag udsendes således at materialet kan være klubberne i hænde senest 4 uger før Generalforsamlingen.
ÅRSRAPPORT & BUDGET - Materialet udsendes således at det kan være klubberne i hænde senest den 10. marts.
OFFENTLIGGØRELSE - Indkaldelse, udsendelse af forslag, udtalelser, årsberetning, årsrapport og budget gennemføres som hovedregel via elektroniske medier (DS hjemmeside, e-mail)
DELEGEREDE - Hver DS-klub kan sende indtil 3 delegerede, hvoraf den ene skal have mandat til at afgive klubbens stemmer. Hver klasseorganisation for internationalt, skaldinavisk eller nationalt godkendte klasser kan sende indtil 2 delegerede, der dog ikke har stemmeret.
FULDMAGTER - Er en klub forhindret i at sende en delegeret til Generalforsamlingen, kan den ved skriftlig fuldmagt, indsendt senest 7 dage inden Generalforsamlingen til Dansk Sejlunions sekretariat, overdrage sin stemmeret og sit stemmetal til en delegeret fra en anden klub indenfor samme kreds, jf. § 5. Hvis denne dag er en lørdag eller søndag, skal fuldmagten være modtaget den følgende mandag. Fuldmagten skal være modtaget senest kl. 12.00.
SEMINARER - Som sædvanlig afholdes der seminarer fredag aften 25. marts 2011 med start kl. 19.00. Seminarerne varer 2 – 2½ time og afsluttes med en buffet kl. ca. 21.00 med mulighed for at fortsætte aftenen med hyggelige, uformelle sejlersnakke. Man kan checke ind allerede fra kl. 18.00, hvorefter der vil blive serveret sandwich og lette drikkevarer.
INFORMATION - Eventuelle spørgsmål vedrørende Generalforsamlingen kan rettes til Anni Jensen, Tlf.: 4326 2188, Mail: anni.jensen(@)sejlsport.dk
Denne side er skrevet d. 03-01-11 af

