...
Samarbejde omkring solbeskyttelse
09. april
Seneste nyt:
12. maj 2010: HKH Kronprinsessen åbnede solkampagnen
30. april 2010: Solkampagnen godt fra start
30. april 2010: Guidelines til stævneledere
Kan du heller ikke få nok af sol, sommer og sejlads?
- Så gør brug af solrådene og få fuld udbytte af sæsonen
Alle ved man skal respektere havet, men på en flot forårsdag glemmer mange at solen foruden sit lys og varme også udsender usynlige UV-stråler.
UV-stråler som giver rynker, solskoldninger og i værste fald kræft i huden. Derfor er Solkampagnens solråd mindst ligeså vigtigt en del af forholdsreglerne til søs som redningsvesten. Dansk Sejlunion og Solkampagnen har derfor søsat et samarbejde der skal belyse vigtigheden af solbeskyttelse i forbindelse med ophold ved og på havet.
Solrådene beror på siesta, solhat og solcreme. Men for de fleste sejlere er det umådeligt svært at holde ”middagspause” fra vandet mellem kl. 12 - 15. Derfor vil Solkampagnen i år bl.a. være til stede ved landets TORM stævner, samt Dansk Sejlunions sommeraktiviteter, hvor de i samarbejde med Dansk Sejlunion vil uddele solcreme til landets mange unge sejlere, samt vejlede om korrekt solbeskyttelse.
Solkampagnens indsats for solsikker sejlads vil for alvor få vind i sejlene med samarbejdet med Dansk Sejlunion, idet solrådene på den vis kommer bredere og dybere ud til landets forskellige sejlklubber.
Samarbejdet mellem Dansk Sejlunion og Solkampagnen kaster anker tirsdag d. 11. maj ved åbningen af Solkampagnen 2010. Hendes Kongelig Højhed Kronprinsesse Mary vil forestå åbningen, som i år sætter fokus på UV-refleksion ved og på havet.
Du kan kickstarte din egen opmærksomhed på solen stråler ved at tilmelde dig en solvarsel per SMS her: Solvarsel per SMS
Du kan se mere om Solkampagnen her: Skru ned for solen
Der vil løbende kommer mere info om samarbejdet og kampagnen på denne side
Denne side er sidst redigeret af den 12. maj 2010



